jagttegnsundervisning
Tag jagttegn i Stenløse-Veksø Jagtforening 2026
Stenløse-Veksø Jagtforening starter primo januar et nyt jagttegnskursus, hvor du efter afsluttet kursus er godt klædt på til at gå op til de obligatoriske jagtprøver, som afholdes 2026.
Vi starter torsdag den 8. januar 2026 og forsætter til lørdag den 18. april 2026, hvorefter jagtprøven aflægges. Teoriundervisningen foregår torsdage i tidsrummet kl. 18.30 – 21.30 og den praktiske undervisning vil foregå på jagtforeningens skydebane og steder i naturen nogle lør/søndage i januar, februar og marts 2026 i tidsrummet kl. 09.00 – 14.00.
Disse ture skulle gerne visualisere det meget teoretiske stof med henblik på bedre forståelse. Der er ikke mødepligt til disse ture, men jeg kan fra tidligere elever oplyse, at der har været stor tilfredshed med at afholde disse. Dog skal man kunne møde min 2 søndage formiddage på skydebanen i februar og marts.
Om vores jagtkursus
Udover at blive klædt på til at tage jagttegn, vil du igennem kurset få et indgående kendskab til alle jagtbare og ikke jagtbare vildtarter i Danmark. Kurset indeholder emner som biologi, jagtetik, jagtlov, våbenkendskab, sikkerhedsregler, afstandsbedømmelse, jægerhåndværk, som alle er vigtige emner at vide noget om, når du skal på jagt i Danmark.
Jagt er meget andet end selve jagten, så gode historier om sjove oplevelser og hændelser er selvfølgelig også en del af undervisningen. Kurset lægger op til en del hjemme- og gruppearbejde.
Praktisk info om kurset
· Kurset starter torsdag den 9. januar 2026
· Du skal være fyldt 15 år for at deltage i kurset. (Personer under 16 år kan tilmelde sig jagtprøven, hvis de fylder 16 år i prøveåret 2026)
· Personer under 18 år, kan kun aflægge prøven, såfremt der ved prøven forevises skriftligt samtykke fra forældremyndighedens indehaver(e) til, at den aflægges, samt til at jagttegn erhverves, hvis den bestås.
· Tilmelding og betaling til jagtprøven og fornyelse af jagttegn skal foregå digitalt via ”Mit jagttegn” – her kræves NemID.
· Kurset er på + 60 timer fordelt i teorilokale, skydebane, jagtrevirer og steder i naturen.
Pris for jagttegnkurset
Pris for kurset 3200 kr incl. lærebøger og 50 patroner.
Undervisningen foregår
Natur – og Tekniklokalet på Lærkeskolen i Stenløse, på jagtforeningens flugtskydningsbane i Veksø, og steder i naturen.
Du vil møde instruktører med højt engagement omkring jagt og skydning og vi kan lige nævne at èn af instruktørerne starter på sit 45`år som foreningens underviser på vores kursus, så du er i helt trygge hænder. For at sikre en høj kvalitet og en historisk god beståelses procent, optages maks. 15 deltagere.
Tilmelding og nærmere oplysninger på www.SVJ.dk
Stenløse-Veksø Jagtforening Tonny Rasmussen Formand